Ny struktur i Babysvømning.
Fra 1. januar 2010 har babysvømningen i Esbjerg fået et markant kvalitetsløft. I fremtiden tilbyder vi nu også dit barn undervisning på mindre hold. På den måde sikrer vi børnene et meget større udbytte.
Som det har kørt indtil nu, med blandede hold alle dage, har det givet jer stor frihed til at indpasse svømmeturen bedst muligt i jeres hverdag. Desværre oplever vi fredag og lørdag som meget kaotiske, med store plaskende børn og små skrøbelige babyer i en pærevælling af legetøj og alt for mange voksne. Dette synes vi ikke er optimalt, da babysvømning skal være en hyggestund for alle, store som små, og danne grobund for resten af jeres børns liv. Vi ved også fra mange af jer, at I har det på samme måde.
Det har været meget svært for os, at skulle ændre på noget, der i lang tid har fungeret rigtig godt både for jer og for os. Men på den anden side, føler vi virkelig, at der nu er et stort behov for forandring, og vi håber meget, at I alle vil prøve at tage godt imod det og forstå, at dette også er noget helt nyt for os. Vi har gjort vores bedste for at imødekomme alle behov, og håber at skulle glæde flere end vi skuffer.
Tirsdagsholdet vil forblive som det plejer, med frisvømning fra 0-3 år. Fredag og lørdag vil der nu både være holdundervisning, som er noget helt nyt for babysvømning her i Esbjerg, og frisvømning 0-3 år. Frisvømningen 0-3 år ligger den sidste time begge dage, og tiden før det vil være holdundervisning.
Frisvømning vil fortsætte som det plejer med hygge og frit spil for jer, og hvis tiden er til det, vil vi synge et par sange med jer undervejs. Der vil som nu stadig være 2 instruktører i vandet, der kan hjælpe dig med de rette svømmegreb, inspiration til lege/teknikker og besvare evt. spørgsmål. Her må både far og mor være med i vandet på samme tid.
Holdundervisningen vil være tidsinddelt på mindre hold af en ½ times varighed. Disse er aldersopdelt og tilpasses dit barns motoriske niveau. For at sikre, at alle får det fulde ud af undervisningen, er der et begrænset antal pladser på hvert hold. Selve undervisningen vil være bygget op omkring øvelser og lege, der på en sjov og spændende måde, udvikler dit barns kunnen i vandet og gør det til en god og tryg svømmer. Her er det modsat frisvømning enten far eller mor, der skal hjælpe med at lære jeres barn dette, altså kun 1 voksen og 1 barn i vandet.
Da holdsvømning vil være nyt for alle vores babyer, anbefaler vi jer så vidt der er muligt, at være med fra starten af sæsonen, da jeres barn så uanset niveau, hurtigt vil kunne følge hele den fælles undervisning og derved få mest glæde af denne og de andre på børn på holdet.
For at give dit barn den bedste svømmeoplevelse, og sikre at det opnår fortrolighed og respekt for vandet, har vi som et sidste skridt valgt, at det fra næste sæson ikke længere er tiladt at bruge opdriftsmidler som bælter og armvinger til babysvømning. Dette giver dem en forkert svømmestilling i vandet, hæmmer dem i deres læren/leg og giver en falsk tryghed ved vand og deres egen formåen i det.
Vi håber meget, at dette har givet dig et større indblik i vores fremtidige struktur, og at du også kan se det bedre i den. Vi tager selvfølgelig løbende det hele op til revision. For nogle af jer, kan det måske virke som nogle drastiske ændringer i forhold til vores ”normale” struktur, og I er altid velkommen til at kontakte os, hvis I har nogle spørgsmål eller bekymringer ang. de nye tiltag. Nu da denne sæson allerede lakker mod enden, er der vist kun tilbage at ønske jer en glædelig jul og et godt nytår. Vi ses i det nye år, hvor vi vil stå parat med en ny og spændende svømmesæson.
Glade Svømmehilsner
Babyteamet
Gå videre til tilmelding her
|
|
|
|
 |
Bliv automatisk opdateret, hvis der er noget nyt.
Opstartstur til Assenbæk Mølle for ESE 1 + 2, WES 1 og STE 1
31.08.2010 11:28
Christiansborg Rundt
29.08.2010 16:16
Suveræne i åbent vand her i 2010
23.08.2010 10:43
VM guld igen til Karina og flot åbent vand debut af Kasper og Mikkel
23.08.2010 10:41
Karina Lauridsen verdensmester
20.08.2010 09:51
|
 |